I efteråret 2018 fik vi endelig færdiggjort og godkendt et længe ønsket rum i vores kælder til motorikrum.
Rummet skal bruges de dage, hvor vejret er for dårligt til, at vi kan være udenfor.
Vi har, siden indvielsen, allerede haft meget glæde af rummet. Børnene er helt vilde med det. Vi har også haft besøg af vores venner fra de andre pasningsordninger.
Rummet er indrettet med en masse motoriske udfordringer. Der er madrasser, rutchebane, "vippedyr", bolde, bobles, "pilfingervæg" og meget mere.
Vi hører musik og laver rytmik dernede også.
Rummet har lydabsorberende loft - så vi kan holde det ud, når vi larmer :-)